Forside / Shop / Elpejse

Elpejse

Med en elpejs kan du skabe vaskeægte hygge foran ilden uden besvær. Det smarte ved en elpejs er, at den ikke kræver det store installationsarbejde. Den er derfor et rigtig smart alternativ til den almindelige pejs. Du slipper desuden for at bruge mange penge på brænde og vente på, at det bliver gennemtørt. Fordelen ved, at den er elektrisk, er, at du bliver helt fri for den røg og dertilhørende lugt, som en almindelig pejs udleder. Selvom elpejsene ikke laver rigtigt ild, får du stadig et dragende og spektakulært flammebillede samt en ro, som ellers kun tilstedeværelsen af rigtig ild kan tilføre et rum.

Viser alle 12 resultater

Viser alle 12 resultater

Derfor skal du vælge en Elpejs

Elpejse kan ligesom almindelige pejse udsende den skønne varme, du går og længes efter på kølige dage. Så er dit hus uden skorsten, eller bor du i lejlighed, og ønsker du dig brændende en pejs, hvor du kan drømme dig væk i flammehavet og mærke varmen brede sig i hele kroppen, er en elpejs helt sikkert det perfekte valg til dig. Har du forelsket dig i idéen om en pejs uden brænde, så finder du hos Pejsen.com et stort udvalg af elektriske pejse og gaspejse, der på smukkeste vis kan integreres i ethvert hjem.

Fordele ved en elektrisk pejs

Ligesom ved andre former for pejse og brændeovne er der fordele og ulemper, der er værd at kende til. Fordelene er dog i overtal, som du kan se lige her:

Fordele

  • En elpejs er nem at installere og kræver ingen skorsten.
  • Den er billig i drift og nem at bruge.
  • En elpejs kan være tændt uden at afgive varme.
  • Der er ingen risiko for brandfare, da en elpejs ikke laver rigtig ild.
  • Udleder ingen skadelige partikler og er 100 % sikker at benytte.

Ulemper

  • Elpejsen bruger strøm, når den er tændt.
  • Den laver ikke ægte flammer – det er blot en illusion.

Når du vælger en elektrisk pejs, slipper du for en lang række udfordringer, der kan være forbundet med en traditionel pejs. Du slipper eksempelvis for at bekymre dig om, hvor skorstenen skal placeres, da elpejse ikke kræver en skorsten og derfor kan installeres i alle typer bolig. Har du før haft en brændeovn eller en pejs, er du formentlig bekendt med, hvor meget brænde du kan nå at bruge på en enkelt sæson, og hvor meget sådan en mængde brænde rent faktisk fylder. Det kan derfor være næsten umuligt at have denne mængde opbevaret tørt, medmindre du bor i et hus med stor have og masser af tørreplads. Endvidere kan mange pejseejere sikkert også nikke genkende til den ekstra rengøring i hjemmet, en traditionel pejs medfører. Det kan nemlig ikke undgås, at en smule af asken forvilder sig ud af pejsen, når du åbner lågen for at rode op i ilden, når forbrændingen skal hjælpes lidt på vej, eller der blot skal lægges ekstra brænde på.

Med en traditionel pejs kan du derfor ende med at støvsuge på daglig basis i fyringsperioden. Investerer du derimod i en smart elpejs, slipper du for den ekstra rengøring og det arbejde, der følger med den almindelige pejs. Du undgår blandt andet at rense pejsen for aske, som kan være en frygtet opgave for mange. Elektriske pejse er desuden meget lette at betjene. Det gøres enten ved hjælp af betjeningspanelet på pejsen eller via en fjernbetjening.

Det elektriske flammebillede

Elpejsen er kendetegnet ved sit realistiske og elektriske flammebillede. Teknologien bag disse flammebilleder er under konstant udvikling, og der findes derfor forskellige varianter.

Der findes elektriske pejse, som skaber flammeeffekt ved hjælp af strøm og destilleret vand. Du kan også få elpejse, der giver illusionen om flammer ved at kaste lysskær på pejsens bagplade.

Varmeffekten i en elpejs

Ikke alle elpejse har indbygget varmelegeme, og de der ikke har, kan derfor udelukkende anvendes som dejlige hyggespredere i hjemmet. De elpejse, der kommer med indbygget varmefunktion, er som regel udstyret med en varmeblæser eller et varmelegeme, der fungerer separat fra flammespillet. Det giver dig mulighed for at tænde for pejsen på lune sommeraftener, hvor der ikke er brug for varmen, men hvor du blot vil have atmosfæren. Det betyder også, at du i de kolde måneder kan vælge at lade elpejsen supplere din boligs øvre varmekilder eller kun have tændt for de smukke, dekorative flammer.

Hos Pejsen har vi stor ekspertise inden for elpejse. Vores dygtige og kompetente personale står altid klar til at vejlede og rådgive dig, så du får lige præcis den model, der passer til dine ønsker og behov – og så matcher vi ovenikøbet laveste netpris. Kontakt os via vores kontaktformular eller på tlf. 71 99 36 79 for personlig rådgivning.