Forside / Shop / Outdoor / Grill

Grill

Overvejer du at købe en ny grill? Eller mangler du udstyr til den grill, du har stående hjemme?

Hos Pejsen har vi set på, hvilke overvejelser du kan gøre dig, inden du køber din grill. Og ved du allerede, hvad du vil have? Så kig endelig på vores store udvalg. Vi har sammensat et bredt sortiment af flere typer grill og grilludstyr, så du kan finde lige dét, du mangler.

Se udvalget herunder eller klik her for at læse mere om grill.

Viser 1–36 af 83 resultater

Viser 1–36 af 83 resultater

Grillen skaber en tryg og hyggelig stemning

Der er tændt op i grillen. Du står med dagens menu, mens duften af lækker grillmad begynder at sive ud blandt dig og dine gæster. Sammen med duften spredes den gode stemning, og I bliver alle mindet om den hyggelig følelse, som I måske troede, kun et lejrbål kunne føre med sig. Men det viser sig, at grillen kan det samme.

Grillen kan samle venner og familie om noget så simpelt som madlavning. Grillen kan forbinde os og hjælpe os til at have de samme følelser og dele de samme minder, som bålet fra barndommen bragte med sig. Det lyder måske forcerende og krævende, men det er det faktisk ikke. Det er blot dét, en god grill kan.

Grillen er dog ikke den eneste, som kan skabe disse velkendte følelser. Du får dem som sagt også fra det klassiske lejrbål, og du kan også genskabe dem med enten et bålfad eller et ildsted. Men vil du gerne tilberede maden på den mest optimale måde? Så vil vi foreslå, at du går med grillen frem for den åbne ild.

Hvilken type grill skal du vælge?

Der findes mange grill at vælge mellem, og det kan derfor være svært at beslutte, hvilken grill der er den bedste grill for lige præcis dig. Du kan vælge mellem elgrill, gasgrill og kulgrill, og de kommer alle i flere forskellige størrelser.

Vi har her opsummeret to gode spørgsmål, som du med fordel kan overveje, inden du vælger din næste grill. Du skal jo gerne ende med den rigtige grill for lige præcis dig.

1. Hvor stor skal din grill være?

Når du skal vælge din nye grill, så foreslår vi, at du overvejer, hvor grillen skal stå. Har du have med terrasse, eller bor du i lejlighed og har en altan? Dette er vigtigt, da du kun har en bestemt mængde plads udenfor. Du skal altså tænke over, hvor meget af den plads din grill må optage.

Du skal hertil også overveje, om din grill skal stå et fast sted, eller om den skal rulles frem til bestemte lejligheder. Skal du kunne flytte din grill? Så vil en mindre grill eller en grill med hjul muligvis være mere optimal for dig.

Endelig skal du overveje, hvor mange mennesker du skal grille til, og om I alle skal kunne stå ved din grill samtidig. Skal I tilberede maden sammen? Så foreslår vi, at du overvejer en større grill. Hvis du derimod står for maden alene, og I så samles ved havebordet efterfølgende, så er det ikke sikkert, du behøver en lige så stor grill.

2. Hvornår vil du gerne bruge grillen?

Inden du køber din grill, så bør du overveje, hvor ofte du vil bruge den. Hvis du vil grille meget, så kan det nemlig godt betale sig at investere i grillen. Det kan være, du har brug for et sidebord eller flere forskellige grillriste i din grill?

Hvis du derimod blot bruger grillen en gang imellem om sommeren, så behøver du muligvis ikke investere i den største og dyreste grill. I det tilfælde kan en mindre avanceret grill godt være den perfekte grill for lige præcis dig.

Find det rette tilbehør til din grill

Når du har valgt hvilken type og hvilken størrelse grill, du har brug for, så kan du med fordel også overveje, om du har brug for grilludstyr. Hvis din grill skal stå ude hele året, så vil vi foreslå, at du køber et grillovertræk. Dette vil beskytte din grill mod regn og sne, og din grill vil på den måde holde længere, end hvis den stod ude hele året uden ekstra beskyttelse.

Udover grillens levetid, så hjælper grillovertrækket dig også i din dagligdag. Med et overtræk til din grill slipper du for at rengøre den helt så grundigt, hver gang du skal bruge den. Overtrækket vil altså hjælpe dig med at spare tid.

Ruller du din grill ind i et skur eller lignende, når du er færdig, så er et grillovertræk ikke lige så nødvendigt. Her vil skuret overtage grillovertrækkets rolle og delvist skåne grillen mod det danske vejr. Du skal dog huske, at du selvfølgelig ikke må grille inde i skuret.
I skuret kan grillen dog stadig være udsat for fugt og bor du ved kysten, vil der stadig være en del salt i luften. Et cover er med til at beskytte grillen mod alt slags vejr.

Udover grillovertræk har vi også en bred vifte af andet grilltilbehør. Vi har spatler, lightere, riste og andet, som du kan bruge til grille med. Du kan altså finde lige dét, du mangler for at skabe den perfekte grillaften hjemme hos dig selv.

Hos Pejsen hjælper vi dig med at finde den bedste grill for dig

Har du spørgsmål til, hvad der er en god grill for dig? Eller har du spørgsmål til vores forskellige grilltilbehør? Så kontakt os, eller kom forbi Hjørring Pejsecenter i vores åbningstider. Her og på telefonen vil vores personale altid stå klar med professionel rådgivning.

Hos Pejsen er vores mål, at du kommer hjem med den perfekte grill i forhold til lige præcis dig og dine behov. Vi går altså ikke op i, at du skal købe hele vores sortiment, men derimod at vi sammen med dig kommer frem til, hvilken grill der passer til det, du skal bruge den til.