Forside / Vidensbank / Brændeovne og pejse / Dispensationsmulighed til ejerskifteordningen pga. leveringsforsinkelser

Dispensationsordning vedrørende ejerskifteloven udløb ved årets udgang

Fristen for at søge dispensation udløb 31.12.2023.

Danske Pejsebutikkers Brancheforening har tidligere gjort opmærksom på, at man har kunnet få dispensation i forbindelse med ejerskifteordningen, hvis man oplevede forsinkelser på sin levering. Læs mere her: https://www.pejsebutikkerne.dk/nyheder/faa-dispensation-i-forbindelse-med-ejerskifteordningen

Miljøministeriet har besluttet at stoppe den midlertidige undtagelsesordning vedrørende ”ejerskifteloven”, som blev indført på grund af energikrisen og de deraf følgende forsinkelser i levering af brændeovne.

Selvom DAPO (Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne) har argumenteret for at forlænge undtagelsen indtil sommeren 2024, har Miljøstyrelsen besluttet at fastholde, at dispensationsordningen udløber den 31. december 2023.

I det følgende bringer vi Miljøstyrelsens pressemeddelelse med følgende serviceoplysninger til sagen:

”Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at der fortsat vil være leveringsforsinkelser på nogle brændeovne og pejseindsatse efter den 31. december 2023, og Miljøstyrelsen opfordrer derfor til at bestille en ny brændeovn eller pejseindsats i god tid. Kan du ikke få din brændeovn eller pejseindsats leveret inden din frist, anbefaler Miljøstyrelsen, at du undersøger leveringstider på andre brændeovne og pejseindsatse og evt. ændrer din ordre.”.

På Miljøministeriets hjemmeside kan man læse mere om dispensationsordningen og ansøge om dispensation senest 31. december 2023: https://mst.dk/nyheder/2023/november/ophoer-af-midlertidig-dispensationspraksis-for-braendeovne-og-pejseindsatse

Læs mere om ejerskifteordningen her: https://braendefyringsportalen.dk/borger/ejerskifteordningen/

Opdateret 7/11/2023

Dispensationsmulighed til ejerskifteordningen pga. leveringsforsinkelser

På baggrund af leveringsvanskeligheder og høje prisstigninger på brændeovne og pejseindsatser, har man nu mulighed for dispensation fra 12-måneders fristen for udskiftning eller nedlæggelse af brændeovn og pejseindsatse produceret før 1. januar 2003, jf. ejerskiftebekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Man har mulighed for at få dispensation i 12 måneder fra datoen, hvor udskiftningen eller nedlæggelse skulle være sket, når man ved køb af ny brændeovn eller pejseindsats får dokumentation om forventet leveringsdato.

Miljøstyrelsen har mulighed for at give dispensation i forbindelse med leveringsforsinkelser fra den 30. september 2022 til og med den 31. december 2023.

Læs mere her: https://braendefyringsportalen.dk/borger/ejerskifteordningen/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *